Det er blevet til et lækkert petroleumsfarvet babytæppe på ca. 1 meter x 1 meter.
Det kan være lidt svært at se på billederne, men det er strikket i firkanter af perlestrik og glatstrik.
Jeg synes tæppet er blevet super vellykket, men det er stadig lidt for varmt til at Noah kan bruge det - jeg er sikker på det bliver rigtig godt til efteråret og vinteren :-)
Opskriften har jeg købt i den garnbutik hvor jeg også købte garnet (en hyggelig lille garnbutik i Rosenkrantzgade i Århus). Jeg har ikke kunne finde opskriften nogen steder på nettet, så jeg kan desværre ikke linke :-(
Derfor får I nu opskriften her:
- Materiale; Naturuld fra "Hjertegarn"/"Grønhøj Garn"
- Forbrug = 5 nøgler
- Slå 82 masker op på pind nr 8.
- Strik 9 pinde ret.
- Herefter strikkes ruder af glatstrik og perlestrik og en kant i retstrikning.
- Strik på næste pind således; 5 r, #12m glatstrik, 12 masker perlestrik#. Gentag fra # til # til der er 5 masker tilbage, strik de 5 m ret.
- Strik ialt 18 pinde på denne måde (= første række ruder).
- Nu strikkes 5 r, #12 m perlestrik, 12 m glatstrik#. Gentag fra # til # til der er 5 masker tilbage, disse strikkes ret.
- Gentag dette ialt 18 pinde (= 2. række ruder)
- Disse 2 rækker ruder gentages, så der ialt er 8 rækker ruder.
- Slut med 9 pinde ret.
- Luk alle masker løst af i ret.
- Hæft enderne.
årh det ser lækkert ud det tæppe !
SvarSlet