Her får i lige en fantastisk opskrift på "sønderrevet svin" ;-) Dette er bare en himmerigsmundfuld!!!!
Det er en amerikansk specialitet og den lyder meget mere kompliceret end den egentlig er, men den er faktisk ret god som gæstemad da det meste kan laves på forhånd, og kødet egentlig passer sig selv når først det er sat i ovnen - så der er egentlig kun at sige - "SÆT IGANG" :-)
OPSKRIFT;
Nakkefillet - man skal beregne ca 40% svind i stegeprocessen
(lav rigeligt for det smager også fantastisk dagen efter ;-)
KRYDDERIBLANDING;
5 dele salt
3 dele rørsukker
3 dele paprika
2 dele barbecuekrydderi
1 del cayennepeber
1 del chillipulver
1 del spidskommen
2 dage før "rubbes" nakkefilleten med krydderiblanding - lav endelig rigelig krydderiblanding
Herefter vikles kødet ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter.
Ca 12 timer før forventet spisetid kommes nakkefilleten i ovnen ved 110 grader (ikke tildækket/ikke varmluft). Stegetiden afhænger selvfølgelig af ovnen samt mængden på kødet. (Jeg lavede 3 kg kød som faktisk allerede var færdig efter 8½ time).
Stegen sættes på en rist med vandbad under (½ vand - ½ æblejuice).
Jeg lavede pulled pork til frokostgæster, så det passede med at jeg satte stegen i ovnen inden jeg gik i seng dagen før, og så stod stegen i ovnen natten over og hyggede sig - forestil jer hvilken skøn duft der var i hele huset da vi stod op næste dag :-)
Hvis man skal lave retten til aftensmad kan man stadig godt komme kødet i ovnen natten over og så tage den ud af ovnen når den har de rette grader. Inden stegen serveres varmes den blot op igen.
Som nævnt så afhænger stegetiden af mængden på kødet, men det er helt essentielt at stegen tages ud at ovnen når temperaturen når 92 grader - brug derfor stegetermometer. Når kødet når disse grader er alle senere og fedt smeltet væk, og man har kun det møreste kød tilbage. Bliver graderne højere risikerer man at kødet bliver tørt.
Kødet trækkes fra hinanden og krydres med ekstra krydderiblanding. Man kan med fordel desuden blande kødet med æblejuice - så bliver det endnu mere saftigt.
Man kan også vælge at lave stegen på grillen, eller forstege den i ovnen og afslutte med at komme den i grillen de sidste 2 timer, men denne metode har jeg ikke prøvet - du kan læse mere
her
TILBEHØR;
burgerboller
coleslaw
barbequesovs
Jeg har her nedenfor forsøgt at billeddokumentere processen :-)
BON APPETIT!!!