torsdag den 6. oktober 2011

DOVNE MORGENBOLLER

Disse boller er bare GENIALE!!
De her mange gode fordele.
  • De er rigtig gode som morgenbrød.
  • Dejen skal ikke æltes - du slipper helt for at få fingrene i dejen (det synes jeg er fedt for jeg HADER at ælte dej).
  • Der er ikke sukker i bollerne.
  • Der er et minimum af fedtstof i bollerne.
  • De skal koldhæve, så de er liiige til at smide i ovnen om morgenen.
  • Variationsmulighederne er utallige.



OPSKRIFT (ca 10 stk):
1/4 pk gær
½ liter koldt vand
2 tsk olie
1 tsk salt
100 g valgfri mel
500-600 g hvedemel
evt. forskellige kerner, nødder, rosiner, gulerødder (kun din fantasi sætter grænser)

Gær opløses i det kolde vand.
Der tilsættes salt og olie.
Tilsæt øvrige ingredienser og slut af med hvedemelet.
Der skal tilsættes hvedemel indtil dejen er fast men stadig lidt lind og våd - dejen skal være så våd at den kan røres med en træske.
Dejen sættes i køleskabet og hæver indtil næste morgen.
Boller sættes på en bageplade og pensles med mælk.
Bages 15-20 min ved 200 grader.


NEMMERE BLIVER DET IKKE :-)

Jeg lavede 2 portioner den anden dag til min mødregruppe - se nedenfor:


En portion med grahamsmel, 5 kornsblanding og rosiner



En portion med grahamsmel, solsikkekerner og gulerødder


GOD DAG :-)


6 kommentarer:

  1. Jeg laver nogen i samme stil og de er simpelthen geniale.. Elsker man bare lige røre det lidt sammen, sætter det på køl natten over, sætter det på plade med skeer, og vupti, så er der boller..

    SvarSlet
  2. Det ligner sådan nogle der smager ekstra godt en søndag morgen :-)

    SvarSlet
  3. Det ser super lækkert ud.
    Kan der bruges bagepulver i stedet for gær ?? :)

    SvarSlet
  4. De ER super lækre!!! :-)Og så er der et væld af variationsmuligheder - det er bare at komme igang :-)
    Jeg ved ik´om man kan bruge bagepulver - jeg har kun prøvet med gær.....umiddelbart så tror jeg i hvert fald ikke man kan koldhæve en dej lavet på bagepulver.....men der kan jo ikke ske noget ved at prøve. Gi´ mig da gerne et praj hvis det lykkedes :-)
    Go´ søndag

    SvarSlet
  5. Nu skriver du 100g valgfri mel
    Hvad bruger du der?

    SvarSlet
  6. Hej Ann
    Valgfri mel kan feks være grahamsmel, rugmel eller egentlig blot alle former for grove mel varianter :-)
    Rigtig god fornøjelse :-)
    Mvh Helle Salling

    SvarSlet

Tak for din kommentar :-).