lørdag den 13. oktober 2012

SALLINGS SUNDE TRØFLER

Trøffel eller romkugle; kært barn har mange navne, men ikke des mindre er det én af mine absolutte kage favoritter!!! Her får I lige en klassiker i en sundere udgave - jeg er allerede blevet totaltf afhængig af denne version :-)
Blandingen er et mix fra forskellige opskrifter der har inspireret mig, og efter en del eksperimenteren (og smagsprøvning) er jeg endt med denne variant;

OPSKRIFT:
80 g blandede, tørrede dadler og svesker
60 g havregryn
60 g toastbrød
4 tsk hindbærmarmelade
romessens (vigtig!!!)
vanilieessens
4 tsk usødet cacao
60 g minarine (f.eks "Becel")
Multisød (sukkererstatning fra "Isis" sortimentet - smager som og ligner sukker)
kokosmel

De tørrede frugter fryses et par timer da de så er lettere at findele i blenderen uden at det klumper sammen.
Toastbrødet smuldres.
Alle ingredienserne blendes sammen og smages til.
Små kugler trilles (på størrelse med havregrynskugler) og vendes i kokosmel.

MMMMM - jeg må dog lige advare imod at de er vanedannende!!! :-)

Go´ weekend :-)


2 kommentarer:

  1. De smager fantastiske, dog undlod jeg toast (havde ikke noget, men tror bestemt ikke det gjorde noget ved den gode smag)
    Kan varmt anbefales...
    Mvh. Vivi

    SvarSlet
  2. Hej Vivi
    Tak, ja de smager vidunderligt. Man kan hurtigt blive lidt afhængig af dem....så er det godt at de er sunde ;-)
    Dejligt med dine anbefainger :-).
    Smil fra Helle

    SvarSlet

Tak for din kommentar :-).